Absolut bæredygtighed og eutrofiering



Bæredygtighed er det nye sort. Modebranchen, fødevareproducenter, ja selv luftfartsindustrien erklærer sig grønne og lancerer produkter og diverse ydelser som værende bæredygtige. De gør det måske bedre, men gør de det godt nok? Hvordan kan vi vide, om virksomhedernes markedsføring blot er greenwashing, eller om de reelt producerer bæredygtige produkter?

Metoden absolut bæredygtighedsvurdering forsøger at svare på præcis denne problematik. En absolut bæredygtighedsvurdering fastlægger, hvorvidt et produkt er bæredygtigt, ved at relatere produktets miljømæssige fodaftryk til klodens bæreevne. Relativ bæredygtighed, derimod, sammenligner miljøpåvirkningen af to lignende produkter og indikerer, hvilket produkt der er mest bæredygtigt. Det fortæller dermed ikke, om produkterne er bæredygtige i absolut forstand.

Et centralt aspekt i en absolut bæredygtighedsvurdering er at definere grænser, der bestemmer et sikkert miljømæssigt råderum for mennesker, hvor klodens bæreevne ikke overskrides. Der findes flere tilgange til at definere disse grænser — konceptet omkring planetære grænser (Planetary boundaries) er en af dem. Konceptet definerer ni kategorier for menneskelig aktivitet, såsom klimaforandringer og ferskvandsforbrug, og sætter grænser for hvor stor påvirkning klodens systemer tåler.

placeholder



Vi vil tage udgangspunkt i en af disse grænser og processer — nemlig det biokemiske kvælstofkredsløb. Vi ser på den påvirkning kvælstof har i havet igennem processen eutrofiering. Menneskeskabt eutrofiering er et stort miljøproblem og opstår når overskydende næringsstoffer fra eksempelvis landbruget ender i havet. Kvælstof spredes på markerne, da de virker som næringsstof for afgrøder. Afgrøderne kan dog ikke nå̊ at optage alle næringsstoffer, og en del bliver derfor ført med regnvand og vandløb ud i havet. Tilføring af næringsstoffer til havet kan bidrage til en kraftig algevækst, som kan føre til iltsvind når algerne nedbrydes. Denne ubalance kan i værste fald føre til, at havdyr bliver kvalt. Ved langvarige eller gentagne iltsvind kan havbunden blive fuldstændig livløs, med alvorlige konsekvenser for havets økosystem og biodiversitet. Vi vil kigge nærmere på disse processer som relaterer menneskers udledning af kvælstof til havets bæreevne.

2021